Ukontrolleret vækst af celler i bugspytkirtlen kan føre til dannelse af kræftsvulster (tumorer). Svulster i bugspytkirtlen kan være både godartede og ondartede. Ondartede svulster er karakteristiske ved hurtig vækst og indtrængen i nærliggende organer. Desuden kan svulsterne sprede sig (metastasere) til andre organer som fx lever, lunger og lymfeknuder. Årsagen til kræft i bugspytkirtlen er ukendt, men tobaksrygning vides at have forbindelse med udviklingen i en stor del af tilfældene.
I de fleste tilfælde sidder svulsten i bugspytkirtlens hoved. Det medfører ofte aflukning af galdegangen og bugspytkirtlens udførselsgang. I visse tilfælde kan svulsten også vokse ind i tovfingertarmen og aflukke for passagen af føde fra mavesækken.
Svulster der aflukker galdegangen
Hvis svulsten aflukker galdegangen, kan galden ikke passere fra leveren til tolvfingertarmen. Det medfører, at galdefarvestoffet i stedet ophobes i blodet. Huden og det hvide i øjnene får en gullig farve, gulsot, samtidig med at afføringen mister sin brune farve og bliver kitfarvet, mens urinen bliver mørk.
Svulster der aflukker kirtlens udførselsgang
Svulsten kan blokere bugspytkirtlens udførselsgang, så enzymerne ikke kan passere ud i tarmen. Det medfører diarré, meteorisme (luft i tarmene) og vægttab. Symptomerne kan lindres ved at indtage enzymer til måltiderne som erstatning for de enzymer, der ikke kan passere igennem udførselsgangen, eller ved at genskabe passagen.
Der findes ikke undersøgelser, der kan afsløre svulster i bugspytkirtlen på et tidligt stadie. Symptomerne er i starten ret ukarakteristiske. Hyppigst klager patienten over træthed, vægttab og manglende appetit. Ved aflukning af galdevejen ses gulsot, mørk urin og kitfarvet afføring. Senere i forløbet kan patienten udvikle smerter i maven, som kan stråle ud til midten af ryggen.
Når kræftpatienter ofte taber sig, er det blandt andet fordi, kræftceller har et højt stofskifte, som forbruger meget af den energi, kroppen ellers skulle have brugt på andre ting. Samtidig kan udførselsgangen være blokeret, eller tumoren kan have ødelagt så meget enzymproducerende væv i bugspytkirtlen, at der bliver mangel på fordøjelses-enzymer. Når der er mangel på fordøjelsesenzymer, kan protein og især fedtet i kosten ikke fordøjes. Det vil blive udskilt via afføringen, som bliver tynd og fedtet. Den fedtede afføring (steatoré = fedt-diarré) kan være vanskelig at skylle ud af toilettet, og den kan afgive en ubehagelig lugt. Mangel på fordøjelsesenzymer er ofte ensbetydende med store vægttab og mangel på vigtige næringsstoffer og vitaminer5. En næringsrig kost, og tilskud af de enzymer man mangler, kan stoppe vægttab6.
Kræft i bugspytkirtlen kan føre til udvikling af sukkersyge, som kan være det første symptom. Sukkersyge kan imidlertid også udvikles i løbet af sygdommen eller efter en operation.